Undgå at betale kassen

 

Man kan hurtigt komme til at drømme om store komplekse systemer, som har alle mulige funktioner, og som selvfølgelig bare kører lige som de skal fra starten. Men sådan går det sjældent, og at bygge Rolls Roycen eller rumraketten lige med det samme, er bestemt ikke noget vi er fortaler for.
Læs mere om hvordan I sparer på de unødvendige udgifter her.

 

sort industri 4.0 blok med en masse ikoner der symbolisere sikkerhed, databaser, cloud med mere

Tid: 4 min læsetid

Emne: Industri 4.0

Forfatter: Nikolaj Gustafsson

Iterator IT

Vi har i et af vores tidligere opslag givet 4 råd om digitalisering i industrien. Et af rådene handlede om at starte smart men småt. Det ses nemlig ofte at virksomheder går all the way fra start, når de begynder på deres digitaliseringsprojekter. Det kan blive rigtigt dyrt, og det er der ingen grund til – især ikke hvis det er første projekt. Vi sætter derfor fokus på, hvordan I kan starte jeres Industri 4.0 projekt, uden at spendere en formue. Iterator IT’s COO Nikolaj Gustafsson fortæller her, hvordan I kan starte jeres Industri 4.0, uden at betale kassen.

Minimum viable product (MVP)

Vi er ikke fortaler for at bygge rumraketten fra starten af. Når I ved hvilket produkt I gerne vil ende ud med, så skal det skæres ind til benet. Hvad er det som minimum, produktet skal kunne for at det bliver en succes for jer? Det er nemlig sjældent, at man har brug for alle funktioner lige fra starten.

Når I har jeres minimum viable product, skal det sendes ud og afprøves af rigtige mennesker. På den måde får I trykprøvet idéen, og kan se om det har gang på jord. Når man får testet sit produkt, finder man også hurtigt ud af, hvad det egentlig er I og jeres forbrugere har brug for, og derved har I ikke brugt flere 100.000 kr. på at gå i den forkerte retning.

Til start skal I altså bygge et produkt der kan det, som I minimum forventer af det, og det skal bygges på et stabilt fundament, som virker hver gang. Til det kan man f.eks. bruge standard komponenter som Microsoft Azure.

Hvor langt i processen er I?

Skal man til og i gang med at bygge sit projekt helt fra bunden, skal man måske overveje om man har brug for at få udviklet skræddersyet hardware, eller om standard hardware vil fungere lige så godt. Her skal man overveje hvor mange enheder man ønsker at få lavet. Skal man have lavet 20.000 giver det bedre mening at få skræddersyet sit hardware. Er man mere i tvivl, vil vi foreslå at man starter med standard hardware, når man så har gennemprøvet sin løsning og forretningsplanen (use case) er bevist, så kan man skræddersy sit hardware til det endelige produkt.

Budgettet

Når I lægger jeres budget for projektet, er det vigtigt at I overvejer hvad prisen for hver enhed er, og hvor mange enheder I regner med at komme til at sælge. Derudover skal I også huske at tænke længere frem, f.eks. skal I overveje hvad det vil komme til at koste at drifte projektet i fremtiden.

Find en udviklingspartner med erfaring

Derfor er vores dybeste anbefaling også, at I går med et udviklingshus, som har prøvet at bygge IoT-løsninger før. Om det er Iterator IT eller et andet hus, det er helt op til jer, bare det er nogle der har erfaringen. Det er nemlig vigtigt at I arbejder med nogle, der formår at se længere frem, så projektet f.eks. bliver bygget på et fundament som kan skaleres efter jeres fremtidige behov.

Hent den hjælp I kan få

Når I beslutter jer for at gå i gang med et IoT-projekt, er det vigtigt at I tager en snak med nogle, helt fra start, som har erfaring med IoT. Vi hører alt for tit om virksomheden, som har en masse idéer, men er i tvivl om hvordan de skal komme videre med det, og derfor ender det hele i en skuffe. Det kan godt virke meget uoverskueligt at komme i gang med et projekt, og derfor er det en god idé at få nogle til at hjælpe med at skabe overblik over de uendelige mange muligheder. Det kan virke som en dum udgift, i et projekt man ikke ved hvordan vil komme til at udfolde sig, men heldigvis er der flere udviklingshuse, som ikke sender en regning fra første møde, men glædeligt hjælper jer, med at tage det første spadestik.

Står I og har brug for hjælp, så er I meget velkommen til at kontakte os enten via vores kontaktformular her eller ring til Casper på +45 31 39 05 69

tegnet hvid sparegris

Vil du kontaktes af os?

Hvornår vil du helst kontaktes?

4 + 8 =