Den hurtige guide:
Sådan kommer du i gang med dit IoT-projekt
Når du har valgt at læse dette indlæg, er der en god chance for, at du allerede er up-to-date på, hvad IoT indebærer, og hvorfor det har potentiale til at være utroligt værdiskabende for din virksomhed. Fedt! Hvis ikke du er helt up-to-date på netop dette, bør du overveje at starte med at læse vores indlæg: ”Hvad er IoT? En introduktion til en af tidens mest fremadstormende trends”.
Tid: 12 min læsetid
Emne: Guide til IoT
Har du læst det? Perfekt. Så er du klar til at lære, hvordan du helt konkret kommer i gang med dit eget IoT-projekt. Men vær klar på, at du skal holde tungen lige i munden. Det er nemt at komme i gang med et IoT-projekt, begynde at afprøve nogle ting og samle nogle data op. Det kræver til gengæld en stor arbejdsindsats før man har et produkt der er færdigt og implementeret hos slutbrugeren. Til gengæld lover vi dig, at du og din forretning med al sandsynlighed vil opleve, hvor stor en værdi den rigtige IoT-implementering kan give din virksomhed.
Sådan angriber du et IoT-projekt: 8 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du går i gang
Skal du i gang med dit første IoT-projekt? Det kan godt virke som lidt af en mundfuld, og vi vil ikke lyve – det er det også. Vores erfaring er dog, at jo mere du kan opdele processen i trin eller steps, jo lettere er det også at komme i gang med dit IoT-projekt og ikke mindst at komme godt fra start.
Den største fejl, som vi oftest ser vores kunder begå, er nemlig at søsætte et IoT-projekt, før der er taget nogle vigtige beslutninger om dit projekt. Får du for eksempel ikke afdækket formålet med dit projekt fra start, risikerer du at bruge rigtig meget tid og mange ressourcer på at igangsætte noget, som du hen ad vejen finder ud af, du slet ikke skal bruge alligevel. Denne afklaring af projektets scope og formål, er noget vi hos Iterator IT altid gerne vil hjælpe dig med.
Har du mod på at komme i gang med dit eget IoT-projekt? Herunder får du her vores otte trin til at komme godt fra start – god læselyst.
1) Organisatorisk afklaring
Inden du går i gang med dit IoT-projekt, er det vigtigt at afklare, hvorfor I ønsker at arbejde med IoT, og hvad målet med projektet er. Baseret herpå skal du også have afklaret, hvad det er vi gerne vil løse, samt hvordan virksomheden ønsker at gribe det an. For det er nemlig vigtigt at afklare, at der er opbakning til et IoT-projekt i organisationen fra ledelsen, som skal sikre økonomien, og at virksomheden har de nødvendige kompetencer og ressourcer.
Spørg dig selv …
- Hvad er det, jeg vil løse med IoT?
- Er IoT den rigtige løsning på problemet?
- Har vi kompetencerne og ressourcerne i organisationen?
2) Find jeres IoT-vision
Når I har afklaret, at IoT faktisk er vejen frem for jer, er det blevet tid til at finde jeres IoT-vision. Dette trin kan være frustrerende for dig, som bare gerne vil i gang. Men det er utroligt vigtigt at være helt klar omkring, hvad jeres IoT-vision er, så I har et stærkt fundament at basere jeres kommende og mere tekniske beslutninger på.
Spørg dig selv …
- Hvor vil jeg hen med mit IoT-projekt? (hvor skal vi være om 5 år?)
- Hvad vil jeg gerne bruge mine IoT-data til?
- Hvilke KPI’er vil jeg bruge til at måle, hvorvidt mit IoT-projekt har været en succes?
- Hvordan kan vi tjene penge på vores IoT-projekt?
- Hvor mange organisatoriske ressourcer er vi villige til at afsætte for at nå vores vision?
3) Opsæt jeres business case
Når du har fået afklaret og svaret på de otte spørgsmål i trin et og to, er du klar til at blive helt konkret og dermed stille jeres business case op. Der er ikke altid enighed om, hvad en business case er, eller hvad den skal indeholde, men langt de fleste virksomheder ser på en business case som værende et stærkt værktøj, som man kan bruge som støtte til at tage beslutninger og planlægge projekter i virksomheden.
Dette trin er særligt vigtigt, hvis du ikke selv er beslutningstager i virksomheden, da det kan være med til at overbevise de rigtige mennesker om, at din IoT-vision er værd at satse på. I rigtig mange virksomheder bliver de store forretningsbeslutninger nemlig ofte besluttet baseret på den gode business case.
En business case kan se meget forskellig ud afhængigt af jeres firma. Som hovedregel bør en god business case dog tage højde for nogle bestemte elementer.
Den gode business case indeholder følgende afsnit:
- Projektets formål: Identificer tydeligt det relevante forretningsproblem, som din case skal løse. Altså: Hvad skal casen bruges til, og hvem er målgruppen?
- Projektets afgrænsninger: Gør det tydeligt, hvad der er med i denne case, og hvad der ikke er med.
- Økonomi: Hvordan vil du finansiere projektet, og hvor stort et budget skal du bruge?
- Projektets målsætninger: En definition af de mål, som I gerne vil opnå med projektet.
- Finansielle resultater: Hvilke finansielle resultater, forventer du, at dette projekt kan resultere i. Husk at være realistisk, og opstil gerne konkrete og målbare KPI’er.
- Ikke finansielle resultater: Redegør for de resultater, som ikke kan måles finansielt. Det kan eksempelvis være forbedret arbejdsglæde, højere kundetilfredshed mm. Dette er også vigtige resultater, selvom de ikke nødvendigvis kan måles direkte i kroner og ører.
- Vurdering af resultater og risici: En realistisk vurdering af, hvor sandsynlige de præsenterede målsætninger og resultater er, samt hvilke forhold der skal være under kontrol for at opnå dem. Her er det også vigtigt at tage stilling til hvilke risikofaktorer, man bør holde særligt øje med undervejs i projektet.
Anbefaling af handlinger: En anbefaling af, hvilke handlinger der bør udføres på baggrund af din business case – også gerne af hvem og hvornår de bør udføres.
Hvis dit kendskab til IoT er begrænset, kan det være kompliceret at sætte den gode business case op selv. Derfor kan det være en stor fordel at få professionel hjælp i dette trin. IoT-eksperter som os hos Iterator It kan trække på tidligere erfaringer og kendskab til alle aspekter af et IoT-projekt og bruge dette til at opbygge den gode business case.
Med professionel hjælp behøver det faktisk ikke tage mere end en enkelt workshop henover en eftermiddag at få opstillet den gode business case.
4) Vurdering: Hvad kræver jeres IoT-projekt?
Når den gode business case er blevet sat op, er det tid til at blive mere teknisk. Nu skal I nemlig til at tage de mere konkrete beslutninger angående jeres IoT-hardware og -software.
Groft sagt kan man sige, at et IoT-projekt består af tre dele: 1) en eller flere IoT-enheder, som er forbundet til internettet og opsamler data eller styrer din maskine og 2) en IoT-platform, der kommunikere med IoT-enhederne, behandler data og gemmer det. Den tredje og sidste del er en brugergrænseflade, hvor brugeren kan få indsigt i sine data, eller hvor det er muligt at sende kommandoer tilbage til enhederne. Der findes et utal af muligheder for, hvordan man vælger at sætte sit IoT-system op, og de valg, du tager her, vil have betydning for resten af dit IoT-projekt fremover.
For at gøre det så simpelt som muligt deler vi disse beslutninger op i to:
4.1 Valg af hardware
Det første, I skal have styr på, er, hvilken fysisk ting I ønsker at hente data fra og hvorfor. Dette vil nemlig være bestemmende for, hvilken type af IoT-sensor (hardware), I har brug for. Skal I for eksempel monitorere brugen af maskiner på jeres fabrik, temperaturen i et kølerum, ruterne for jeres fragtbiler eller kundernes bevægelser i jeres forretning, ja så kræver det altså vidt forskellige typer af IoT-enheder eller hardware.
Når I ved, hvilken type data I gerne vil opsamle og hvorfra, er det blot at gå på jagt i de mange IoT-sensorer, der findes på markedet. Der findes efterhånden så mange off-the-shelf IoT-sensorer, at du kan finde en, som kan måle det meste. Dog findes der også den mulighed, at du får udviklet din egen IoT-hardware. Fordelen ved custom hardware er, at du har langt mere fleksibilitet i, hvilke data din enhed kan opsamle, samt muligheden for at bygge videre på dette hvis du vil ekspandere dit IoT-projekt senere hen. Hvis I selv producerer mange enheder, kan det også give en lavere enhedspris fordi der ikke betales et premium til andre producenter – og de enheder i producerer skal kun dække over lige præcis jeres usecase. Til gengæld er det også en hel del dyrere at få udviklet sin egen hardware frem for blot at finde en off-the-shelf, som passer til dit projekt.
4.2 Valg af connectivity
Når du har styr på din hardware, er det tid til at beslutte, hvordan din IoT-enhed skal forbindes til nettet. Typiske forbindelser inkluderer Bluetooth, WiFi, mobilnet (3G, 4G, 5G), NB-IOT og LoRaWAN, og hver enkelte type af forbindelse har både sine fordele og sine ulemper. Derfor er der også flere overvejelser, som spiller ind på dit valg at forbindelse. Herunder bør du overveje:
- Prisen for forbindelsen
- Strømforbruget
- Forbindelsesafstanden (hvor langt i fysisk afstand enheden skal sende data)
- Båndbredden (på engelsk ”bandwidth” – den afhænger af, hvor store mængder af data der skal sendes gennem den givne type af forbindelse).
Mulighederne for IoT-forbindelsen (din ”connectivity”) er altså mange, og derfor er det også yderst vigtigt, at du laver en grundig analyse af dine behov for forbindelse nu og fremadrettet, inden du tager beslutningen. Når først du har valgt din forbindelse, er det nemlig ikke så ligetil at skifte til en anden.
5) MVP (Minimum Viable Product) og POC (Proof-of-Concept)
Når du er nået hertil, har du den store skitse af dit IoT-projekt.
Men en klog mand sagde engang: ”Når først du har brugt pengene på at udvikle noget, ja så er pengene altså brugt. Lad være med at bygge en rumraket fra starten” – Casper Hougaard Jensen, CEO, Iterator IT.
Og hvad betyder det så lige? Det betyder helt grundlæggende, at der ikke er nogen grund til at kaste sig ud i et kæmpe IoT-projekt med hovedet først. I stedet arbejder vi med, og anbefaler også dig at arbejde med, proof-of-concept og MVP.
Når vi taler om minimum viable product, taler vi om, at du skal finde frem til kernen af dit produkt. Du hverken kan eller skal starte med alt på én gang. Find derfor frem til det absolut vigtigste i dit IoT-projekt, og start der – ét step ad gangen.
Ligeledes vil vi altid anbefale, at du lægger ud med proof-of-concept. Har du en vision om at sætte 10.000 sensorer op i alle dine maskiner? Hvorfor ikke starte med at sætte 10 sensorer op, lave et par målinger og et dashboard og vurdere, hvorvidt det overhovedet er muligt at få valide data ud af dine IoT-enheder. Det er langt lettere at ændre et forkert valg af IoT-sensorer, hvis du kun har sat 10 op, end hvis du har sat 10.000 i gang.
6) Udvikling og skalering af projektet
Én ting er at komme godt fra start med dit IoT-projekt, men det er også vigtigt, at alle de, som er en del af projektet, er enige om, hvordan det løbende skal udvikles. Typisk taler man om at projekter kan styres gennem en af følgende metoder.
Agile projekter er typisk kendetegnet ved, at man løbende optimerer sit projektforløb, afhængigt af hvad man mener giver mest værdi til projektet og forretningen på det pågældende tidspunkt. I agile projekter starter man med at planlægge starten af projektet. Herefter går man i gang med at udvikle det absolut vigtigste (den højest prioriterede) del af produktet (MVP). Herefter vurderer, tester og evaluerer man, hvorefter processen starter ”forfra” med planlægning af den næste del af projektet. Projektforløbet er derfor mere fleksibelt, og den løbende optimering betyder, at man hurtigere får de rigtige løsninger.
Inden for den agile metode taler man også om scrum, hvor arbejdet planlægges i såkaldte sprints, typisk på en varighed af 1-4 uger ad gangen.
De traditionelle vandfaldsprojekter er mere plandrevne. Det vil sige, at man ønsker at beskrive og planlægge hele sit projektforløb i starten af projektet – altså før man går i gang. Denne metode kan være problematisk, da det kan være svært at overskue et helt projekt fra start til ende, inden man overhovedet er gået i gang. Dog har det den fordel, at man sjældnere går i gang med noget, som man efterfølgende ikke skal bruge alligevel.
Fordelen ved vandfaldsmodellen er, at det ofte er nemmere for den øvrige del af forretningen/virksomheden at stille krav til projektet. Det kræver mindre organisatorisk tilpasning, og er nemmere at forstå.
7) Løbende vedligeholdelse
Til sidst er det vigtigt at have den løbende vedligeholdelse med i sin overvejelse for et IoT-projekt. Denne overvejelse skal ses som værende to-delt:
1. Først og fremmest skal du overveje, hvem du kan ringe til, hvis noget går galt undervejs. Har I en samarbejdspartner eller måske en afdeling, som står for den løbende drift?
2. Dernæst skal man skabe sig et overblik over de løbende hosting omkostninger der vil komme. Dette kan dine tekniske kompetencer hjælpe dig med at give et estimat over.
8) In-house projekt eller outsourcing?
Nu har du været igennem de syv trin, som vi hos Iterator IT anbefaler, at alle vores kunder gennemgår, når de skal søsætte deres første succesfulde IoT-projekt.
Du har måske læst hvert trin og tænkt ”easy, breezy – den klarer jeg”, eller måske har du tænkt ”hold da op for en skefuld”. Hvad, du har tænkt om de første syv trin, har en betydning for, hvorvidt den bedste løsning for dig er at udvikle dit IoT-projekt in-house, eller om den bedste løsning i stedet er at få hjælp fra IoT-eksperter udefra.
Der kan være mange fordele ved at klare et IoT-projekt in-house, såfremt I har kompetencerne til dette. Det er dog kun en fordel, hvis du er klædt godt nok på til at svare på alle de spørgsmål og tage alle de valg, som du har læst dig frem til i indlægget her. Er du ikke det, vil en outsourcing-løsning, hvor du får hjælp fra eksperter, være den bedste mulighed for dig.
Vælger du at hente hjælp udefra, er det vigtigt, at du er opmærksom på særligt én ting: Du skal eje din data og din kode. Når du søsætter et IoT-projekt, har det potentiale til at blive en helt essentiel del af din virksomhed. Derfor skal du også altid sikre dig, at du ejer de data og den kode, som er kernen af projektet. På den måde har du altid mulighed for at trække dig ud af et samarbejde og for eksempel arbejde videre med projektet selv eller med en anden leverandør.
Skal vi tage en uforpligtende snak om jeres IoT-projekt?
Hos Iterator IT er vi eksperter i end-to-end IoT-løsninger, og vi hjælper også gerne dig godt i gang med dit IoT-projekt. Kontakt os i dag for at høre mere om dine muligheder for et stærkt IoT-samarbejde med os.
Iterator IT
Iterator IT er et af Danmarks førende IoT udviklingshuse, vi har især specialiseret os indenfor Industri 4.0. Vi kender derfor også til de komplekse forretningsmodeller der findes i Industrien. Vi har igennem flere år hjulpet industrivirksomheder med at, udvikle deres Industri 4.0 projekt. Her har vi ikke blot taget over, når softwaren skulle udvikles, men vi har hjulpet virksomheder fra bunden med at, kigge på de forskellige elementer af virksomheden, indtil vi har fundet en konkret use case, der har kunne skabe værdi for virksomheden. I nogle tilfælde har vi også været den primære drivkraft, som har styret projektet i mål sammen med en projektleder i virksomheden.
Vi bygger softwaren til projektet, dvs. cloudløsningen og det visuelle til platforme eller applikationer. Men vi har dygtige og erfarne samarbejdspartnere, som igennem mange har udviklet hardware. Derfor er vi også i stand til at tilbyde end-to-end IoT løsninger.
Er I i tvivl om hvad industri 4.0 kan gøre for jer, så er I meget velkommen til at kontakte os enten via vores kontaktformular her eller ring til Casper på +45 31 39 05 69
