5G og IoT

Ifølge IDC var der i december 2019 omkring 10 millioner trådløse 5G-forbindelser i verden. Det estimeres, at det tal vil stige til omkring 1 milliard forbindelser i 2023.

Det vil sige en stigning på intet mindre end 217 % om året.

Fra 1G til 5G

Du er måske ikke klar over det, men faktisk så 1G – vores første mobile netværk – allerede dagens lys i 1980’erne. 1G gjorde det muligt for os at ringe til svenske, norske og finske telefonnumre til samme takst som til et dansk telefonnummer. Det var dog stadig dyrt at ringe, og en mobiltelefon vejede gerne 6-8 kg og var derfor ikke allemandseje.

Omkring 10 år efter kom 2G til verden. Det betød blandt andet, at vi ved hjælp af simkort kunne få unikke numre, der ikke længere var tilknyttet telefonerne. Mobiltelefoner kunne pludselig fremstilles så små, at de kunne være i lommen. Det helt særlige ved 2G var dog, at vi nu også kunne skrive til hinanden ved hjælp af SMS’er.

3G kom til verden i 2003 og blev en løsning på det stigende internetforbrug, som kun blev forøget ved introduktionen af de første smartphones i samme årti. 3G kunne både håndtere data og tale, og netværket havde en langt hurtigere forbindelse end hidtil. Det gav nye muligheder såsom surfing og streaming af musik og film på telefonen samt muligheden for at modtage mails og bruge de sociale medier.

4G (også kaldet 4G LTE for Long Term Evolution) kom til Danmark i 2011 og bliver stadig benyttet den dag i dag. 4G-netværksforbindelsen er så hurtig, at det også er muligt at bruge mobilt bredbånd via et 4G-modem eller en 4G-router. Derudover var 4G også revolutionerende for vores tale på mobilen, da det hurtige netværk betød, at vi kunne forbindes på 1 sekund i stedet for 10 sekunder, som det var tilfældet med 3G.

Men det mest fascinerende ved 4G-netværket var, at det muliggjorde udviklingen af det, vi i dag kender som Internet of Things. Ved introduktionen af 4G blev det nemlig muligt at få maskiner og andre enheder til at tale sammen over netværket.

5G er en videreudvikling af den 4. generations mobilnetværk (4G LTE). Det nye netværk er kort fortalt udviklet til at kunne håndtere den stigning i antallet af enheder, der er forbundet til internettet, som sker verden over. I store træk adskiller 5G sig fra 4G ved at have en større kapacitet, øget up- og download-hastighed og kortere responstid.

I Danmark benytter langt de fleste private og virksomheder sig stadig af 4G-netværket, men der er relativt bred enighed om, at 5G-netværket kommer til at have en stor betydning for mange aspekter af vores liv, herunder kommer 5G til at have massiv betydning for mulighederne med IoT.

Hvad betyder 5G IoT?

Der er ingen tvivl om, at den almene dansker kommer til at nyde godt af netværket i form af flere muligheder for smarte enheder i hjemmet og hurtigere download af deres favoritserier. De helt store vindere er dog at finde i industrien. Højere kapacitet, øget hastighed, lavere latenstid og mere pålidelighed og stabilitet er alt sammen med til at gøre IoT i industrien – og blandt virksomheder generelt – langt mere attraktivt.

Men hvorfor er 5G så stort for IoT-udviklingen? Det skyldes særligt den lave latenstid. 

Et IoT-projekts succes står og falder som oftest på enhedernes performance. Altså hvor hurtigt IoT-enheden kan kommunikere med andre IoT-enheder, smartphones, tablets eller andet software som apps og hjemmesider. 5G giver muligheden for at gøre denne kommunikation langt hurtigere.

Når vi taler lav latenstid, er den selvkørende bil et klassisk eksempel. Hvis bilens reaktionstid ikke er hurtig nok til at opfange forandringer i trafikken såsom hårde opbremsninger, vil det aldrig blive en succes. Mange mener, at 5G-netværket kommer til at være den selvkørende bils moder. Det samme gør sig gældende i mange andre industrier. Tag for eksempel kirurgen, der skal operere på afstand af patienten ved hjælp af robotarme. I den situation er det bogstaveligt talt livsnødvendigt, at robotarmene reagerer øjeblikkeligt.

Foruden den lave latenstid er det også værd at nævne 5G-netværkets mere stabile forbindelser. Endnu en fordel, som kommer dem, der benytter IoT, til gode. Løftet om stabile og pålidelige forbindelser skaber endnu flere muligheder for sikkerhed i form af smarte låse, kameraer og andre realtids-overvågningsudstyr til private og virksomheder.

Dertil kommer 5Gs øgede kapacitet, som betyder, at mange flere enheder kan kobles på det samme netværk. 

Men for at udnytte alle de mange muligheder med 5G kræver det naturligvis en investering i 5G-kompatible IoT-enheder. Og selvom det nye netværk lover en spand fuld af guld til dem, som investerer i 5G-IoT, er det stadig et nyt felt, som kræver testning og kompetente udviklere, der ved, hvad det kræver at opnå 5Gs fulde potentiale for IoT-projektet.

De mange løfter om hurtigere forbindelse, den lave latenstid og større kapacitet med mere handler ikke blot om, at 5G er en ”ny version” af 4G-netværket. Det nye netværk adskiller sig på mange måder fra de tidligere netværk. Det bruger bl.a. helt nye frekvensområder.

I Danmark er vi delt op i det, teleselskaberne kalder for celler – det vil sige geografiske områder, hvor der er placeret antenner på master eller høje bygninger. Inden for sådan en celle bruger netværket såkaldte radiofrekvenser, som skal sikre, at antennerne ikke forstyrrer hinanden og giver dårligere signalstyrke til forbrugerne. 

Hver celle har et signal, som antennerne sender til internetforbundne enheder som smartphones, routere, tablets med mere. De sendes i form af radiobølger inden for en vis radius. De forbundne enheder sender ligeledes radiofrekvenser tilbage til antennerne.

Okay, det bliver måske lidt langhåret. Men hold fast, for nu kommer vi nemlig til der, hvor 5G adskiller sig fra de andre netværk. 

Ved 2G, 3G og 4G sendes disse radiobølger bredt ud fra antennen, og det er her 5G adskiller sig markant. 5G-antenner bruger nemlig ”beamforming”, hvilket betyder, at 5G sender retningsbestemte stråler ud til enkelte enheder frem for at ”skyde med spredehagl”. Det betyder bl.a. et langt bedre signalstyrke, da radiostrålerne ikke kan forstyrre hinanden. Samtidig er denne teknologi også langt mere effektiv end tidligere, og der sendes mindre mobilstråling ud. 

Det er en win-win-win. 

Udover at 5G vil bruge nye frekvensområder samt retningsbestemmelse, er det også planen, at der skal udrulles flere og mindre antenner end ved 4G-netværket. Det muliggør såkaldt network slicing. Det vil sige, at visse 5G-netværk kan deles op i flere netværk, som virker uafhængigt af hinanden. Et sådant netværk er privat og deles altså ikke med andre. Det betyder bl.a. øget kontrol samt bedre sikkerhed og stabilitet.

Fordele ved 5G

Om du er tilhænger af det nye 5G-netværk eller ej, er der unægtelig rigtig mange fordele at hente. Nogle af dem, som vi har fremhævet i dette indlæg, er:

Med 5G bliver det muligt at up- og downloade filer langt hurtigere end hidtil. Det er både en fordel, når du som privat streamer, spiller eller sender store filer. Men det vil i høj grad også påvirke virksomheder, som har brug for at opsamle, analysere og strukturere fx store mængder af data. Den øgede responstid er ligeledes ideel for virksomheder, hvor IoT ikke blot benyttes til at opsamle data, men også til at igangsætte handlinger ved hjælp af kommunikation fra en enhed til en anden. Igen er den selvkørende bil et fremragende eksempel på netop denne fordel.

Dernæst kommer, at danskernes forbrug af IoT-enheder er steget markant de seneste år, og denne udvikling forventes at fortsætte. Med 5G-forbindelsen vil vores netværk have muligheden for at følge med det stigende forbrug af smarte enheder i hjemmet og på de danske arbejdspladser. Men med det stigende forbrug af IoT-enheder er det vigtigt, at vi ikke glemmer sikkerhed. Med en øget digital adfærd ser vi desværre også en markant stigning i digital kriminalitet. 5G-netværket lover muligheder for højere sikkerhed og stabilitet, når det installeres og udnyttes korrekt.

Slutteligt kan netværket efter sigende levere datatrafik med et langt lavere energiforbrug, end det var tilfældet med 4G-netværket. Endnu en fordel i en verden, hvor den grønne omstilling i dén grad er på dagsordenen.

Hvornår kommer 5G til Danmark?

I slutningen af 2020 blev der åbnet op for 5G-netværket få steder i Danmark, hovedsageligt i København. Flere netværksudbydere lover dog at rulle netværket ud i resten af Danmark i løbet af 2021. 

Vil du vide mere om 5G i Danmark, så kan du med fordel læse Energistyrelsens 5G-handlingsplan for Danmark her.

Hvorfor mener nogle, at 5G i Danmark er farligt?

Spørgsmålet om, hvorvidt 5G er farligt, debatteres stadig heftigt. Der er nemlig mennesker, som mener og frygter, at 5G-stråling kan være sundhedsskadeligt for mennesker, dyr og miljø. Det er særligt de øgede frekvenser, som skaber utryghed og bekymring. 

Nogle af de bekymringer, som har floreret, er, at 5G-strålerne giver hjernekræft. Undersøgelser fra blandt andet Sverige, Finland og England viser dog, at 5G-strålingen er mere end 200 gange lavere end de grænseværdier, som Danmark følger (kilde: DR Nyheder, februar 2020).

Hos Sundhedsstyrelsen er vurderingen ligeledes, at der ikke er grund til at være bekymret for sundhedsrisiko forbundet med 5G, da strålingen er så svag. Det samme gør sig gældende hos den verdensomspændende organisation WHO – World Health Organisation.

Skal du med på 5G IoT-bølgen?

Sidder du tilbage med en vision om, at IoT kan være vejen frem for dig nu, og når det nye 5G-netværk ruller ud? Og vil du gerne vide mere om dine muligheder for IoT allerede i dag?

Så er du meget velkommen til at kontakte os her – så tager vi en uforpligtende dialog om dine muligheder.