8 gevinster ved IoT, som skaber værdi og styrker din forretning

Du har måske hørt om IoT (Internet of Things) – et ægte buzzword inden for tech-verdenen i disse år. Det er med god grund. IoT er nemlig godt i gang med at disrupte flere brancher i Danmark og verden over. Men hvorfor er det lige, at IoT er blevet så udbredt, og hvad kan man som organisation få ud af at implementere IoT i sin forretning?  
Det får du svaret på i denne artikel, hvor vi tager dig igennem otte af de fordele, som vores kunder oftest efterspørger og efterfølgende oplever, når de implementerer IoT i deres egen forretning. 

internet af ting system

Tid: 9 min læsetid

Emne: IoT

Forfatter: Iterator IT

Hvad er IoT?

For at forstå hvordan og hvorfor IoT kan skabe værdi i din forretning, er det vigtigt at starte ved begyndelsen og forstå, hvad IoT egentlig er. Måske er du allerede helt inde i IoT, så kan du bare springe dette afsnit over. Hvis ikke, kommer her en kort introduktion til begrebet.

IoT er kort fortalt det at koble en fysisk ting på internettet, således at man fra denne fysiske ting kan opsamle data. Denne data kan, ved hjælp af analyser, omdannes til relevante indsigter, som din virksomhed kan udnytte til alt fra optimering af jeres processer til udvikling af bedre produkter eller en langt bedre og mere præcis kundeservice. 

Fysiske ”ting” skal i denne kontekst forstås som alt det, der har potentiale til at generere data. Det kan være alt fra en skraldespand, der selv alarmerer, når den er fyldt, til niveauet af mineraler og fugt i dine marker eller måden, hvorpå dine kunder bevæger sig rundt i din forretning. ”Ting” er altså ikke kun det, du kan røre ved, men kan også inkludere trends og mønstre. Når du har fået opsat din IoT-enhed (din ”ting”), opsamlet dine data og fået dem omformet til relevante indsigter, kan du nu bruge disse til at styrke din forretning. Og det er netop måden, hvorpå du bruger de indsigter, som kan skabe de gevinster for din virksomhed, som vi kommer ind på i resten af dette indlæg. 

Du har nu fået den meget korte version af, hvad IoT egentlig er. Vil du have den uddybende forklaring på definitionen af IoT og historien bag, bør du i stedet starte med at læse vores indlæg: ”Hvad er IoT? En introduktion til en af tidens mest fremadstormende trends”.

Hvilke fordele er der ved at implementere IoT i sin forretningsmodel?

Som du nok allerede har regnet ud, er der næsten uendelige muligheder for, hvordan IoT kan skabe værdi for en organisation. Det afhænger nemlig helt og holdent af den enkelte organisation og måden, hvorpå du vælger at indsamle, analysere og efterfølgende udnytte dine data. Der er dog otte gevinster eller fordele, som vi igen og igen hører vores kunder efterspørge, og som vores kunder ofte oplever efter deres IoT-implementering. Det drejer sig om:

  1. Indsigt i brugsdata 
  2. Upselling 
  3. Rådgivning
  4. Bedre produktudvikling
  5. Service management 
  6. Predictive management og driftssikkerhed
  7. Fleet management
  8. Afregning pr. brug. 

Du kan læse mere om hver af de otte største gevinster herunder. 

1) Indsigt i brugsdata

Det er ikke tilfældigt, at indsigt i brugsdata er den første gevinst, vi nævner her. Det er nemlig lige præcis denne type indsigt, som mange af vores projektet omhandler. Det skyldes blandt andet, at indsigter i brugsdata har potentiale til at påvirke mange dele af dine forretning positivt.

Men hvad er brugsdata egentlig? Det letteste er at give et eksempel. 

Forestil dig, at du ejer en virksomhed, der producerer maskiner. Det er alt lige fra fræsere til gravkøer, pælebor eller betonhammere. Du har nu solgten række af dine maskiner til en stor kunde, men efter kun én uge kommer denne kunde tilbage med en ødelagt betonhammer og mener at have fået en defekt betonhammer. I rigtig mange tilfælde vil omkostningerne for at få denne betonhammer repareret være din virksomheds ansvar. Men er det fair, hvis ødelæggelserne skyldes forkert brug af maskinen? Nej vel.

Forestil dig nu, at den ødelagte maskine havde en IoT-sensor implementeret, som registrerer al brug af maskinen – altså en sensor, som genererer brugsdata. Ved hjælp af sådant data vil man hurtigt kunne fastslå, hvorvidt defekten i maskinen skyldes generelt slid, eller om der er tale om misbrug af maskinen. I sidste tilfælde vil det nemlig være din kundes eget ansvar at betale for reparationen af maskinen.

Ovenstående eksempel er ikke usædvanlig, og faktisk ser vi ofte netop denne type problemstilling hos vores kunder. Heldigvis kan IoT være løsningen på netop dette. Maskiner kan næsten altid udstyres med en IoT-enhed, der opsamler data omkring brugen af maskinen, og maskiner er blot ét eksempel ud af mange. Fælles er dog, at brugsdata kan give dig indsigt i, hvordan dine kunder bruger det objekt, som de har købt eller lejet af dig.  

2) Upselling

Upselling dækker over det, vi på dansk kalder for mersalg. Der er nemlig rigtig gode muligheder for mersalg, når du investerer i IoT. Tag bare eksemplet med maskinproducenten. Det data, som bliver opsamlet af IoT-enhederne (maskinerne), er ikke bare relevant for virksomheden, der producerer maskinerne, men kan også være relevant for dem der har købt dem – f.eks. hvis din virksomhed udlejer betonhammere. Her kan en IoT-løsning fra producenten være med til at overvåge hvordan dine udlejningsprodukter bliver brugt. Det kan f.eks. hjælpe ved reklamationssager.

Et andet eksempel kan være en kaffemaskine der selv bestiller kaffebønner. Som bruger er det nemt for dig at bruge maskinen, da du altid er sikker på at have frisk kaffe på lager når maskinen løber tør. For virksomheden der har solgt maskinen og kaffebønnerne, sikre det et mersalg, at brugeren fortsat vil handle hos dig, fordi hans maskine automatisk lægger fremtidige ordre.

3) Rådgivning

Rådgivning eller kundeservice ligger i, at data fra de enheder, som dine kunder køber eller lejer hos dig, gør det muligt at rådgive dine kunder bedst muligt i brugen af deres produkter. Tager vi eksemplet med udlejning af maskiner, kan data eksempelvis afsløre, hvorvidt maskinerne overhovedet passer til det arbejde, der udføres. 

Kan du for eksempel se, at en maskine løfter langt tungere, end hvad den egentlig er beregnet til, kan du rådgive dine kunder til at leje en anden og mere passende maskine, inden de ender med at gøre skade på den første. Det er både en god service for dine kunder, og så skaber det et større tillidsforhold mellem jer, når kunderne føler sig grundigt vejledt – og som en ekstra bonus ligger der altså også endnu et potentiale for upselling her.

4) Bedre produktudvikling

Dette punkt hænger sammen med det første punkt omkring forbrugsdata. Forbrugsdata kan nemlig bruges til meget mere end blot at se, hvordan dine kunder bruger de produkter, de har købt eller lejet hos dig. 

Når du har indsigt i, hvordan dine produkter bliver brugt hver dag ude hos kunderne, og hvor de oftest oplever, at produkterne svigter, giver det dig en oplagt mulighed for at optimere og videreudvikle på dine produkter.  

5) Service management

En gevinst, som rigtig mange producenter tydeligt mærker ved implementeringen af et IoT-projekt, er muligheden for kun at udøve service, når der rent faktisk er behov for dette. Tag for eksempel en virksomhed, der udlejer skraldespande til erhvervsbygninger. Virksomheden tømmer skraldespandene fast en gang om ugen. Det resulterer i, at nogle af virksomhedens kunder får tømt halvtomme skraldespande ugentligt, mens andre må gå 2-3 dage med propfyldte skraldespande, alt imens de venter på den ugentlige tømning. Ingen af delene er optimale. 

Hvis sådan en virksomhed i stedet fik monteret IoT-sensorer i deres skraldespande, vil denne pludselig have mulighed for at tømme dem on-demand. En sådan sensor kan nemlig sende signaler om, at skraldespanden nu snart er fyldt og derfor gerne vil tømmes. På sigt vil en god forståelse for dataene endda betyde, at man kan begynde at forudse, hvornår en skraldespand skal tømmes. 

Her har du en IoT-implementering, som både sparer skraldespandsudlejeren tid og penge brugt på at tømme halvtomme skraldespande, samtidig med at det giver optimal kundeservice til dem, som lejer skraldespandene. Det er service management på et helt nyt niveau.

6) Predictive management

Predictive management – også kaldet predictive maintenance eller på godt dansk: Forudsigelse af vedligehold og service – drejer sig i store træk om den samme IoT-implementering, som Service management gør. Det handler nemlig om at kunne følge med i dine produkter og/eller maskiners arbejde for på den måde at kunne forudse visse handlinger. Det giver altså muligheden for langt højere driftssikkerhed. 

Predictive maintenance er relevant i mange forskellige industrier, men særligt i produktionsvirksomheder. Her arbejder man som regel med OEE (Overall Equipment Effectiveness). OEE er et nøgletal for, hvor godt det går i en produktionsproces, og som tager de tre hyppigst sete årsager til produktionstab med ind i beregningen: tilgængelighed, præstation og kvalitet.

Implementering af IoT kan altså være med til at øge dit OEE. 

Hvis en maskine går i stykker, kan den såkaldte nedetid (tiden, hvor maskinen ikke kører) være utroligt dyr for produktionsvirksomheden. IoT-sensorer i maskinen kan i realtid fortælle dig, hvordan maskinen arbejder. Det gør det muligt at opdage og løse eventuelle problemer, inden de bliver så store, at maskinen må slukkes eller helt går i stykker i længere tid.

Tilføjer du kunstig intelligens til en IoT-implementering som ovenstående eksempel, har du en endnu større gevinst. Med et sådant setup kan du nemlig også begynde at forudse, hvornår en maskine vil have behov for service. Det er en kæmpe gevinst for den virksomhed, hvor maskinen står, da en sådan forudsigelse af behov for service betyder, at der kan beregnes tid til denne service ind i produktionsplanen. Derudover er det også en kæmpe gevinst for serviceleverandøren, der kan nøjes med at udføre service, når det rent faktisk er nødvendigt (her er vi altså ovre i noget af det samme som eksemplet med skraldespandene, der kun bliver tømt, når de rent faktisk er fulde).   

Der er altså to store gevinster ved at kunne se, hvordan en maskine kører i realtid: 1) muligheden for at forudse behover for service alt efter den enkelte maskine, og derved løse problemer inden de bliver for omfattende og 2) muligheden for at udnytte dataen om maskinens drift til at optimere på maskinen.

7) Fleet management

Fleet management er især en gevinst for virksomheder, der arbejder med motorkøretøjer som biler, fragtbiler, varevogne, lastbiler og lignende. Her kan IoT-sensorer i køretøjet indsamle data i form af alt fra placering og ruter til hastighed, benzin- og olieforbrug, varme, dæktryk og meget mere. Sådanne data har flere mulige funktioner. For eksempel er det muligt at bruge denne data til at optimere bilernes forbrug af benzin, og med tiden kan man endda bruge dataene til at opdage mønstre og optimere planlægningen af ruter.  

Arbejder man med fragt af kolde varer, vil en IoT-sensor også have mulighed for at måle fragtens temperatur med mere, hvilket gør det muligt at holde øje med varerne i realtid og sikre, at de ikke tager skade under fragten.  

8) Afregning pr. brug

Den sidste gevinst, vi vil nævne, omhandler afregning pr. brug. I dagens samfund kan vi alle sammen forholde os til at betale for eksempelvis det el og vand, vi bruger. Hvis nogen bad os om at betale et fast beløb i måneden, ville de fleste nok takke nej. Men hvorfor så ikke overføre dette koncept til andre dele af vores hverdag?

I stedet for at betale en fast daglig pris for leje af maskiner kan en IoT-sensor (for eksempel den udlejede betonhammer fra punkt 2, som genererer brugsdata) registrere, hvor meget og hvordan en maskine er blevet brugt, og basere lejeprisen herpå. Denne model kan bruges i rigtig mange brancher. Lejer du for eksempel et skrivebord ud i dit kontorfællesskab? Hvorfor ikke sætte en IoT-sensor på bordet? Så kan du pludselig leje bordet ud til flere forskellige brugere og tage betaling alt efter forbrug – i stedet for at tage én fast pris hver måned hos en fast lejer. 

Mulighederne for afregning efter forbrug er næsten uendelige med IoT, og selvom det ikke er en naturlig del af vores hverdag endnu, tyder rigtig meget på, at det i en ikke så fjern fremtid går hen og bliver det. Se bare på udlejning af elbiler, cykler og løbehjul.

Ét datasæt – mange forskellige (og værdifulde) indsigter

Som virksomhed behøver du ikke nøjes med at fokusere på én af de ovenstående gevinster. Faktisk kan du nyde godt af flere fordele ud fra ét datasæt.

Har du valgt at investere i IoT-sensorer til opsamling af forbrugsdata, kan denne data bruges på flere forskellige måder. Hvor en servicechef kan have brug for at gennemskue, hvordan en maskine kører, vil en udviklingschef sandsynligvis være interesseret i at se nogle helt andre tal, men begge indsigter kommer altså fra forbrugsdataene. I et sådant tilfælde er det muligt at lave to forskellige dashboards med to forskellige typer af indsigter baseret på de samme data. 

Hvad betyder det for dig? Det betyder, at du ikke behøver investere i forskellige sensorer eller systemer til forskellige indsigter. Det hele ligger nemlig i behandlingen af de indsamlede data, og hvordan de bliver sendt videre til dine dashboards. Det er alt sammen noget, vi her hos Iterator IT er eksperter i at sætte op, sådan dataene matcher lige præcis det, I har behov for at vide om jeres produkter.

Skal vi tage en uforpligtende snak om hvordan IoT kan skabe værdi for dig?

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan IoT kan skabe store gevinster og værdi for din forretning? Så er det bare at give os et kald på tlf. +45 40 82 00 95 eller sende en mail til esa@iterator-it.dk – så tager vi gerne en uforpligtende og helt gratis snak om din virksomheds muligheder med IoT.   

Iterator IT

Iterator IT er et af Danmarks førende IoT udviklingshuse, vi har især specialiseret os indenfor Industri 4.0. Vi kender derfor også til de komplekse forretningsmodeller der findes i Industrien. Vi har igennem flere år hjulpet industrivirksomheder med at, udvikle deres Industri 4.0 projekt. Her har vi ikke blot taget over, når softwaren skulle udvikles, men vi har hjulpet virksomheder fra bunden med at, kigge på de forskellige elementer af virksomheden, indtil vi har fundet en konkret use case, der har kunne skabe værdi for virksomheden. I nogle tilfælde har vi også været den primære drivkraft, som har styret projektet i mål sammen med en projektleder i virksomheden.

Vi bygger softwaren til projektet, dvs. cloudløsningen og det visuelle til platforme eller applikationer. Men vi har dygtige og erfarne samarbejdspartnere, som igennem mange har udviklet hardware. Derfor er vi også i stand til at tilbyde end-to-end IoT løsninger.

Er I i tvivl om hvad industri 4.0 kan gøre for jer, så er I meget velkommen til at kontakte os enten via vores kontaktformular her eller ring til Casper på +45 31 39 05 69

Iterator IT logo

Vil du kontaktes af os?

Hvornår vil du helst kontaktes?

3 + 11 =