De fire udviklingstrin i IoT

IoT er meget andet end teknologi – det er også en forretningsstrategisk udvikling, som følger en række faste trin. Professor Jan Damgaard fra CBS har skrevet en ny og indsigtsfuld artikel om de fire udviklingstrin i IoT, og den er værd at læse og forstå, hvis man vil arbejde med IoT. Det har vi gjort, og her kommer vores take på de fire udviklingstrin i IoT og hvordan vi ser vores rolle som rådgiver i arbejdet med IoT.

Time to read: 6 min læsetid

Subject: IoT

Author: Iterator IT

Vi oplever tit, at vores kunder gerne vil flytte sig rigtig langt med IoT i en fart. Det vil de som regel, fordi de har indset vigtigheden af at digitalisere sin forretning. Det er tegn på store ambitioner, og det er vi selvfølgelig helt vilde med. Vores rolle som rådgivere er ofte at få vores kunder til at forstå den rigtige progression i tingene og at sørge for, at alting sker i den rigtige rækkefølge.

Professor Jan Damsgaard ved CBS er en af Danmarks førende eksperter i IoT som værktøj til digital transformation. Han har skrevet en lang række artikler om IoT og har for nyligt udgivet en større artikel om de forskellige udviklingstrin, en virksomhed typisk gennemgår i arbejdet med IoT.

Det er vi vældig glade for her hos Iterator IT – artiklen viser nemlig meget tydeligt, hvor det er, en virksomhed har sine udfordringer (og muligheder), når man går ombord i et IoT-projekt. De fire udviklingstrin beskriver rejsen fra at starte op med en basal variant af IoT frem til et omfattende økosystem, hvor flere forskellige IoT-systemer fungerer sammen.

De fire trin i pyramiden er:

graph that explains the rise of IoT devices

Trin 1: Eftermontering

I trin 1 tager en virksomhed et eksisterende produkt og kobler sensorer m.m. på, så produktet bliver forbundet til internettet. Her i huset kalder vi denne fase for Proof-of-Concept. Det er her, man tester, om ideen om IoT overhovedet kan komme op at flyve med det produkt eller den tjeneste, man udbyder.
I denne fase af IoT er det meget ofte ildsjæle i virksomheden, der har en god ide og som driver projektet. Det har vi skrevet lidt om i this blog post, som handler om at skaffe sig internt buy-in til sit projekt.

Trin 2: Integration 

På trin 2 går IoT fra at være en god udbygning af et eksisterende produkt til at være en strategisk beslutning om den retning, man vil gå. IoT-teknologi bliver nu en integreret del af et produkt helt fra den tidlige udviklingsfase, og kunderne kommer til at betale en merpris for at have connectivity med de fordele, det giver. På trin 2 er virksomheden ved at være moden til at have sin helt egen IoT-kompetence internt – ofte i samarbejde med sådan nogle som os.

Trin 3: Servitization 

På trin 3 sker der et forretningsstrategisk skift, som er ret så markant: Virksomheden skal ikke længere sælge et fysisk produkt for enhver pris – virksomheden kan sælge en service. Servicen hænger ofte sammen med det fysiske produkt, men det vigtige for kunden er den service, man får. Damsgaard nævner som et eksempel en udbyder af udlejningsværktøjer som vinkelslibere, slagboremaskiner og så videre. Når et byggemarked har Hiltis værktøjer som en del af sin udlejningsforretning, står Hilti for alt – service, driftsstatus, slid på batterier, udskiftning og så videre. Det kan lade sig gøre, fordi Hiltis maskiner er forbundet til internettet og selv rapporterer deres udlejningsstatus og driftstilstand – byggemarkedet skal ikke gøre andet end at lange produktet over disken; resten klarer Hilti gennem deres egen portal.

Trin 4: Autonomi 

Det foreløbigt ultimative trin på IoT-stigen er økosystemet. I stedet for at se sit produkt som sit eget, så leverer en virksomhed merværdi ved at koble sin løsning sammen med et helt andet firmas IoT-løsning. Det giver dobbelt værdi. Et eksempel kunne være et firma, der producerer affaldskomprimatorer. Maskinerne holder selv øje med deres driftstilstand og om hvor fyldte, de er. De giver besked, når de skal tømmes eller serviceres. Nu kunne man forestille sig, at producenten slog sig sammen med et rennovatørfirma, som sørger for, at komprimatorerne tømmes, så slutkunden ikke skal bekymre sig om noget. IoT-løsningerne bliver autonome og foretager selv driftsopgaver i samarbejde med andre IoT-løsninger uden menneskelig mellemkomst. Dét er trin 4 i IoT, og langt de fleste virksomheder er endnu meget langt fra at realisere trin 4.

Et skridt ad gangen

IoT-stigen et godt værktøj til at vise og dokumentere, hvad der egentlig skal til for at skabe forretningsmæssig merværdi – fra den fysiske opkobling af et produkt til forretningsstrategisk nytænkning, og til sidst fuld integration i hele værdikæden. Det tager tid.

Iterator IT

Iterator IT is one of Denmark's leading IoT development companies, specializing in Industry 4.0. We are well-versed in the complex business models that exist in the industry. Over the years, we have assisted industrial companies in developing their Industry 4.0 projects, not just in terms of software development, but also by examining the various elements of the company from the ground up until we find a concrete use case that can create value for the company. In some cases, we have also been the primary driving force that has brought the project to fruition in collaboration with a project manager within the company.

We build the software for the project, including the cloud solution and visual elements for platforms or applications. With our skilled and experienced collaborators who have developed hardware over the years, we are capable of offering end-to-end IoT solutions.

If you have any doubts about what Industry 4.0 can do for you, please feel free to contact us either via our contact form here or call our CEO Casper at +45 31 39 05 69

Iterator ITs logo

Do you want to be contacted by us?

At what time would you like us to contact you?

2 + 13 =