“Vi er eksperterne

Alle der vil noget med IoT, bør ringe til os”

I 2023 fik Iterator IT en ny mand på holdet: Phillip Müggler, vores nye project sales executive med ansvar for at drive vores kunders forretningsudvikling med IoT. Mød ham her.

illustration der forklare hvad er IoT

Tid: 12 min læsetid

Emne: IoT

Forfatter: Iterator IT

Phillip Müggler er oprindeligt elektronikingeniør og tog derefter sin MSc som civilingeniør ved AU i Herning med speciale i digital forretningsudvikling.

Phillip har taget IoT-verdenen med sig både fra studietiden og fra sin erfaring med digital forretningsudvikling. Han skrev sin kandidatopgave som en del af EU-projektet IoTCrawler (Horizon 2020):

”Man skal forestille sig en fremtid, som ikke er så langt væk – hvor stort set alt er forbundet med internettet. Det betyder, at man får behov for en eller anden måde at søge og finde de enheder, man gerne vil se data fra – om det er vejret lige nu i Malaga eller hvor travlt der er hos pizzamanden. Det kræver altså kommunikationsprotokoller, det kræver nye måde at søge og finde data, men det kræver også, at virksomheder kan tænke forretning på helt nye måder,” siger han. ”Målet var at udvikle forretningsmodeller for bl.a. Aarhus som Smart City – spændende, meget avanceret og meget, meget akademisk, men også meget jordnært og praktisk anvendeligt.”

Fra virtuel til reel IoT

Siden rykkede Phillip til en stilling som Key Account Manager hos EDRMedeso Simulation – en virksomhed, der implementerede computersimuleringer til mekaniske, flydedynamiske og termiske processer. Det kunne f.eks. dreje sig om højt specialiseret udvikling af digitale produktprototyper – digital twins – af alt lige fra forbrændingsmotorer til radar- og antennesystemer.

”Ideen er, at man udvikler en digital model af et komplekst system, inden man sætter noget i produktion. Det betyder, at man kan teste stort set alt på en virtuel model og også sætte virtuelle sensorer på. Dermed kan man forkorte time-to-market, holde udviklingsomkostninger nede og blive meget bedre til at forudsige behovet for service – faktisk meget lig det, vi gør for vores kunder her hos Iterator IT. Her gør vi det bare i den virkelige verden.”

”Iterator IT er eksperterne her i Danmark på IoT, og alle, der vil noget med IOT, bør ringe til os.”
Phillip Müggler, Iterator IT

Phillip ser en klar parallel i den måde, dialogen med kunderne foregår hos Iterator IT og den måde, hans kundedialog med EDRMedeso Simulation:

”Dels er kunderne relativt ens – vi taler om virksomheder med visioner for digitalisering og udvikling, og hvor den digitale transformation skal forankres dybt i alle hjørner og kanter af virksomheden. Og meget tit har vi at gøre med traditionsbundne virksomheder, der er vant til at tænke i skruer og møtrikker og uvante med at tænke i digitalisering af deres produkter. Min opgave er at være deres partner tidligt i processen og at være med til at rådgive om muligheder, både rent teknisk og rent forretningsmæssigt.”

”Iterator IT er Danmarks førende konsulenthus på IoT – selv om vi stadig er relativt små. Vi er bare så specialiserede i det, vi gør. Vi er gode til at sætte os i kundens sted – vi fungerer som enhver anden kollega, og det gør vi, fordi vi forstår kundens forretning og kan være med til at lægge en brugbar digital strategi. Vi er ikke bare en leverandør til vores IoT-kunder – vi er i virkeligheden en trusted advisor. Det er vores rolle, og det er sådan, vi bedst kan flytte tingene for vores kunder.”

I symbiose med kunden

Hos Iterator IT bliver Phillips rolle at være den, kunderne møder først, når der skal udvikles ideer og tænkes forretningsudvikling i sammenhæng med digitalisering med IoT.

”Jeg brænder for teknologien, innovationen, for at se muligheder i symbiose med kunden,” siger han. ”Kunden skal kunne kapitalisere på sin løsning, så derfor skal vi begynde i den rigtige ende – vi vil gerne have det lange samarbejde. Men skal altid starte med dataopsamling og visualisering, og derefter kommer alt løbende. Der er masser af udviklere derude, men alt for få, der kan bygge en forretning alene på IOT. Det kan vi. Iterator IT er eksperterne her i Danmark på IoT, og alle, der vil noget med IOT, bør ringe til os.”

Kontakt Phillip på pm@iterator-it.dk eller tlf. 92 90 08 08.