Horsens Kommune

En skræddersyet platfrom der giver Horsens Kommune de nødvendige værktøjer for at kunne sænke forbruget af el, vand og varme med hjælp fra blandt andet eksisterende forbrugsmålere og sensorer.

Opgaven / Udfordringen

Horsens Kommune har mange initiativer indenfor IoT og Smart City. De forskellige afdelinger bruger IoT produkter som værktøjer til at forbedre kommunens arbejdsgang ved både at effektivisere og forbedre servicen til borgerne.

For at have skabe et solidt fundament til de mange IoT projekter, ønskede Horsens Kommune at bygge en databehandlingsplatform. IoT platformen danner grundlag for kommunens projekter med alt fra teknik og miljø, IT, Office space og mødelokale udnyttelse

Timer

Timer brugt i alt indtil nu

Horsens Kommune

En del af Region Midtjylland

Kommunen har lidt over 90.000 indbyggere

Horsens by er Danmarks 8. største 

Sådan løste vi det

Fremfor at gå i gang med at bygge en IoT platform til alle tænkelige projekter, blev der udvalgt nogle konkrete Cases som skulle drive udviklingen og funktionaliteten. Horsens Kommune havde et ønske om at overvåge og sænke forbruget af el, vand og varme i alle offentlige bygninger. Dette blev det første delprojekt til IoT Platformen.

Data bliver indsamlet fra de eksisterende forbrugsmålere i bygningerne og opsamlet i IoT Platformen. Herfra bliver det anvendt til både Power BI rapporter og eksisterende Facility Management systemer. System kan også notificere brugere om uregelmæssigheder, f.eks. ved vandlækager eller andet overforbrug.

Platformen anvendes også til at overvåge aktivitet i Horsens Kommunes kontorlokaler, hvor bevægelsessensorer opsamler data omkring brug af mødelokaler. Sammenholdt med lokalebooking fra Outlook, hjælper disse data med at skabe indsigt i lokalernes udnyttelsesgrad.

Hele systemet styres centralt af Horsens Kommune, vha. en webportal der er skræddersyet til deres behov. Dette har givet en høj brugervenlighed som betyder, at alle relevante medarbejdere let kan anvende systemet.

horsens kommune platform

Vores ansvar

  • UI/UX design

  • Projektledelse

  • Cloud arkitektur og hosting

  • Softwareudvikling (Web, backend og App)

 

Teknologi

IoT Platformen er baseret på Microsoft Azure og er bygget på Iterators IoT Foundations. Platformen er bygget op omkring Azure IoT Hub, Azure Functions, Stream Analytics og Cosmos DB. Platformen kan modtage data fra alle typer enheder og systemer, f.eks.: LoRaWAN, Sigfox, Onomondo og andre GSM/3G/4G/5G leverandører.

Brugerens interface til at kontrollere platformen er et website, udviklet med ReactJS og Azure AD (Active Directory) integration. Webportalen håndtere Device Management og opsætning af notifikationer.

Teknologien Azure functions logo i hvidt virker som et eksternt link til Azure functions hjemmeside
Teknologien Azure functions logo i hvidt virker som et eksternt link til Azure functions hjemmeside

Resultatet

Resultatet er at Horsens kommune i dag er live med systemet, og er i stand til at overvåge deres forbrug, såvel som lokale udnyttelsen i deres kontorbygninger. Dette giver de ansatte i Horsens kommune bedre forudsætninger for at forstå og analysere på de pågældende forbrug i en større sammenhæng. 

Mindst lige så vigtigt, så har Horsens Kommune nu en IoT Platform som kan understøtte kommunens fremtidige projekter og visioner. Platformen er fleksibel og skalerbar, og kan nemt udvides sammen med fremtidige projekter.

Har I også brug for et udviklingshus der kan arbejde på jeres platform kontinuerligt? 

Iterator IT har flere kunder vi kontinuerligt udvikler nye funktioner til, samt optimerer og laver rettelser til, så de altid kan udbyde den bedste service for deres brugere og altid er konkurrencedygtige.